Ergonomisk løft og tilt af tønder af forskellig størrelse og vægt

- sparer tid og penge i produktionslinjen

Akut behov for håndteringsløsning og optimeret ergonomisk løfteudstyr sparer tid og penge for Dansk underleverandør til kosmetikindustrien

Gollane, som er en dansk underleverandør til kosmetikindustrien, har oplevet øget effektivitet og bedre arbejdsforhold i produktionslinjen, siden de tilføjede en Multitøndevender, til processen med at tømme tønder fyldt med ingredienser til produktionen, til deres arbejdsgang.

Virksomheden havde længe ledt efter en løsning til at håndtere tønder af varierende vægt og størrelse. Behovet var akut, da de tunge tønder var umulige at håndtere manuelt. Kunden havde brug for en løsning, der kunne løfte de forskellige størrelser tønder fra paller, transportere dem til påfyldningsmaskinen og vippe indholdet ned i en tragt placeret to meter over gulvet.

Specifikke obligatoriske krav til håndteringsløsningen

Ledelsen på Gollane var fast besluttet på at finde en bedre måde at tømme indholdet af de tunge tønder i påfyldningsmaskinen. De havde tre obligatoriske krav, som det nye udstyr skulle overholde:

  • Øgning af effektivitet. Den manuelle proces med at skovle eller øse indholdet af tønden op i en mindre beholder, løfte den op ad trappen og tømme beholderen i påfyldningsmaskinen var ineffektiv, langsom og krævede mange ressourcer. Det nye udstyr skulle forbedre denne arbejdsgang.
  • Forbedret arbejdsmiljø. For det andet var den gentagne proces med at håndtere de tunge tønder, løfte dem op og tømme tønderne i fysiske belastende stillinger, ikke ergonomisk korrekt, og processen skulle automatiseres.
  • Tungt løfteudstyr. Det sidste obligatoriske krav var, at det nye udstyr skulle være stærkt og stabilt og kunne løfte og vippe op til 250 kg i yderlige positioner.

 

Løsningen skulle opfylde disse krav for at løse problemet, gøre produktionen mere effektiv og endelig for at reducere produktionstiden og understøtte et bedre arbejdsmiljø.

Den lokale Logitrans-forhandler hjalp kunden med at finde en løsning, der opfylder alle krav og behov. Kunden var udstyret med en Multitøndevender, der kunne håndtere forskellige typer tønder og løfte og tilte tønderne for at hælde de flydende ingredienser fra tønderne gennem en tragt til påfyldningsmaskinen. Kunden blev først udstyret med en demo-tøndevender for at teste, hvordan den ville passe ind i produktionslinjen, og for at sikre, at Multitøndevenderen løste problemet effektivt, eller skulle justeres. Efterfølgende investerede virksomheden i deres egen Multitøndevender.

 

Fordele:

  • Fuldt elektrisk løft og tilt af diverse tønder – intet manuelt arbejde eller belastning af medarbejdere
  • Hurtig og effektiv løsning til tømning af tønder af forskellig størrelse og vægt
  • Sikker løsning til at minimere spild og med teknologi, der eliminerer risikoen for at tabe tønden
  • Bedre arbejdsforhold og minimering af tunge løft og håndtering

 

I en lille produktionslinje med begrænset plads og forskellige, skiftende produktioner
havde vi brug for en løsning, der kunne håndtere flere tønder og manøvrere hurtigt og sikkert.
Vi har fundet et perfekt match til vores behov, og vi har allerede tilføjet endnu en multitøndevender til vores ønskeliste”.

Steen Jorsal, Ejer

Ergonomi på arbejdspladsen
Hvorfor er det vigtigt?

Lær mere