Caterpillar værdsætter sikkerhed, kvalitet og ergonomi
- og optimerer effektiviteten af deres arbejdsgange
Prioritering af ergonomi og sikkerhed for et bedre arbejdsmiljø
Verdens største producent af udstyr til byggebranchen, Caterpillar, har stort fokus på sikkerhed og ergonomi. Caterpillars distributionscenter i Belgien distribuerer dele til Caterpillar trucks over hele verden. Hver dag læsses og losses adskillige store papkasser med små dele, på distributionscenteret i Belgien.
Ledelsen hos Caterpillar ønskede, at optimere disse arbejdsgange, således at de blev udført på den mest ergonomisk korrekte og skånsomme måde. De stillede i særdeleshed høje krav til sikkerhed, kvalitet og ergonomi, og det var afgørende for dem, at løsningen levede op til disse høje krav. For at opnå bedre ergonomi og sikkerhed i produktionslinjen skulle kasserne fyldt med komponenter hæves og nogle af dem drejes til en ergonomisk korrekt arbejdshøjde og -position. Til dette formål blev Caterpillar udstyret med elektriske højtløftere og rotatorer, for at give deres medarbejdere ergonomisk korrekte arbejdsstillinger.
"Da vi skulle vælge den rette ergonomiske løsning, spillede funktionalitet, sikkerhed og kvalitet en afgørende rolle. Derudover lagde vi stor vægt på leverandørens demonstration af produkterne og at produkterne, opfyldte de europæiske og amerikanske kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Derfor valgte vi de elektriske højtløftere og Rotatorer fra Logitrans"
Jean-Paul Wauters, Ansvarlig for sundhed og sikkerhed hos Caterpillar Distribution
Maksimering af sikkerhed, effektivitet og optimering af arbejdsmiljø
Caterpillar har et stort fokus på sikkerhed, effektivitet og arbejdsmiljø og ved at løfte kasser og paller fra gulvet optimeredes disse parametre. Sammen med færre sygedage og bedre arbejdsmiljø giver fokus på ergonomi også gladere medarbejdere.
"Vi er meget tilfredse med Logitrans produkterne! De hjælper os med at opfylde vores målsætninger om maksimal sikkerhed, effektivitet og arbejdsmiljø. Derfor anbefaler jeg ofte produkterne både i og uden for Caterpillar organisationen!"
Jean-Paul Wauters, Ansvarlig for sundhed og sikkerhed hos Caterpillar Distribution